Enig. Har selv prøvet Artistdata af, men gik også hurtigt væk fra at bruge det igen…
Tilføjelse:
Til sidst i klippet anbefaler Martin tjenesten Artistdata. Vi har testet konceptet intenst i mellemtiden og er faktisk gået helt væk fra at anbefale det.
Artistdata er en service, der sender indhold, som f.eks. statusopdateringer rundt til flere profiler på een gang. Det betyder at man kun behøver skrive sin besked et sted, hvorefter den bliver synlig på alle dine profiler. Det lyder smart og tidsbesparende, men kan desværre hurtigt give bagslag.
Styrken ved at lave PR på sociale medier som facebook og Twitter er at man kan interagere personligt med andre interesserede modtagere. Fans og købere synes det er fedt at være “tæt” på kunstnere og spændende at være i personlig kontakt med deres idoler. Hvis brugeren opdager (og det gør de hurtigt) at der er tale om en maskine, der sender opdateringer rund på forskellige platforme, som Artistdata gør det, mister man den personligt effekt. Hvem gider være fan, follower eller ven af en robot?
I stedet for at kalde det ‘tidsbesparende’ kalder vi det nu ‘at springe over hvor gærdet er lavest’.
Hvis man vælger at bruge tjenester som Artistdata, skal man i hvert fald nøje overveje hvordan indholdet kommer til at se ud de forskellige steder på nettet.











