Halløjsa.
Det har været et super hektisk/aktivt/spændende forår for Musiknørd.dk.
Vi har som tidligere nævnt, lavet et samarbejde med Roskilde Festival, som har resulteret i mange spændende interviews, der ligger på vores harddiske og bare venter på at komme en tur igennem vores klippeprogrammer. Derudover har vi også et tæt samarbejde med Musikparlamentet, hvor vi producerer reportager fra deres arrangementer. Så når hele musikbranchen, inkl. flere kunstnere fra Roskildes program og Musikparlamentet er på SPOT festivallen i disse dage, er Musiknørd selvfølgelig også med.
Selvom vi langt fra er i mål, har vi allerede timevis af super spændende og nørdede interviews i kassen. I kan blandt andet glæde jer til interviews med Fallulah, John Olav Nielsen & Gjengen, FM Belfast, Lars And The Hands Of Light, The Kandidate, Maria Timm & Marie Frank, belgiske The Bear That Wasn't og østrigske Bauchklang, som I kan se i nedenstående video.
Vi har selvfølgelig også spændende materiale fra Musikparlamentets arrangementer, bl.a. med et oplæg til et nyt dansk online spil om music management, til gavn for både musikere og publikum.
Personligt er SPOT ovre for mit vedkommende og jeg er allerede på vej tilbage mod København, men Bo, Jonas & Søren arbejder stadig på højtryk med at få de sidste interviews i kassen og selvfølgelig drikke en masse øl og se nogle koncerter ;)
Perry MacLeod Jensen
Musiknørd.dk





