Vi er meget stolte af at have produceret videoen, der breakede nyheden om, hvem der skal åbne Orange Scene i år. Se den her i bloggen. Den er allerede blevet citeret på Politiken.dk og i andre medier.
Se fx: http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/article991365.ece
Hav en smuk torsdag!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk
Halløjsa.
Det har været et super hektisk/aktivt/spændende forår for Musiknørd.dk.
Vi har som tidligere nævnt, lavet et samarbejde med Roskilde Festival, som har resulteret i mange spændende interviews, der ligger på vores harddiske og bare venter på at komme en tur igennem vores klippeprogrammer. Derudover har vi også et tæt samarbejde med Musikparlamentet, hvor vi producerer reportager fra deres arrangementer. Så når hele musikbranchen, inkl. flere kunstnere fra Roskildes program og Musikparlamentet er på SPOT festivallen i disse dage, er Musiknørd selvfølgelig også med.
Selvom vi langt fra er i mål, har vi allerede timevis af super spændende og nørdede interviews i kassen. I kan blandt andet glæde jer til interviews med Fallulah, John Olav Nielsen & Gjengen, FM Belfast, Lars And The Hands Of Light, The Kandidate, Maria Timm & Marie Frank, belgiske The Bear That Wasn't og østrigske Bauchklang, som I kan se i nedenstående video.
Vi har selvfølgelig også spændende materiale fra Musikparlamentets arrangementer, bl.a. med et oplæg til et nyt dansk online spil om music management, til gavn for både musikere og publikum.
Personligt er SPOT ovre for mit vedkommende og jeg er allerede på vej tilbage mod København, men Bo, Jonas & Søren arbejder stadig på højtryk med at få de sidste interviews i kassen og selvfølgelig drikke en masse øl og se nogle koncerter ;)
Perry MacLeod Jensen
Musiknørd.dk
Vi har interviewet Den Sorte Skole om deres kommende jubilæumskoncert på Roskilde Festival. Se resultatet nedenfor.
Se også de tidligere interviews vi har produceret for Roskilde Festival med australske The Temper Trap, danske Nephew og Rumour Said Fire på roskilde-festival.tv/
God tirsdag!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk
På fredag har vi fået æren af at interviewe Dizzy Mizz Lizzy! I den forbindelse kan DU være med til at bestemme, hvad vi skal spørge dem om. Skriv til os her på bloggen eller på musiknord@gmail.com hvis du har gode idéer til spørgsmål.... Vi har allerede fået rigtig gode forslag på Facebook, men modtager meget gerne flere.
God onsdag derude!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk

I forbindelse med deres 5 koncerter i KB-Hallen var vi så heldige at få et ekslusivt interview med Nephew. Se den første del af interviewet nedenfor, som vi har produceret for Roskilde Festival. Resten af interviewet vil desuden snart være at finde her på musiknørd.dk - så hold øje!
Se også de to tidligere interviews vi har produceret for Roskilde Festival med australske The Temper Trap og danske Rumour Said Fire på roskilde-festival.tv/
God onsdag!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk
Det er en stor glæde at kunne afsløre, at vi har indgået et samarbejde med Roskilde Festival om at producere videoer for dem før og under årets festival! Vi har allerede nu produceret interviews med navne som bl.a. The Temper Trap, Rumour Said Fire og Nephew - og der er flere på vej... Kig forbi www.roskilde-festival.dk/tv/ hvor interviewene løbende vil blive uploadet eller se interviewet med The Temper Trap nedenfor!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk
Hey alle sammen.
Det har lige været tid for pebernødder, risengrød, julegave-køb, glögg, flæskesteg, ris a'la mande, juletræ, julegaver, kaffe, afbrændte juletræer, julefrokost, julegave-byt, nytårstorsk, champagne, kransekager, rådhusklokker og tømmermænd. Sagt med andre ord: vi har overstået overgangs perioden fra 2009 til 2010, og er nu i gang med et nyt år. Det er altid en god anledning til at kaste sig ud i noget nyt, og det har været at få et nyt medlem ind i holdet bag www.musiknoerd.dk.
Og selvom denne blog lyder som om den er skrevet af en af de gamle, er det altså mig Perry MacLeod Jensen der sidder bag tasterne. Fromover kommer en stor del af de klip i ser her på siden til at have været en tur igennem klippeprogrammet på min computer. Jeg vil selv betragte mig som musiknørd og kan også spottes som medlem af projektet The Brazierlights In The Window, og som live bassist i post-rock projektet White Emphasis.
Jeg er selvfølgelig rigtig glad, for at være en del af det fantastiske crew, bag sitet og glæder mig til at lave noget fantastiske klips i fremtiden, som I forhåbentlig også syntes om.
Perry MacLeod Jensen
Musiknørd.dk

I denne juletid er Musiknørd.dk kommet i gavehumør!
Vi trækker lod blandt alle aktive brugere, der skriver indlæg eller kommentarer på sitet i løbet af december. Vinderen får, udover betragtelige mængder af musiknørd-streetcredit, en lille CO2-venlig julegave i form af gavekort til Musikhuset Aage Jensen på 300 kr.
Så fat pennen (eller tastaturet) og skriv en bunke inspirerede, sjove, seriøse, vrede, undrende eller beundrende kommentarer til dine yndlingsmusiknørdvideoer!
Vinderen bliver offentliggjort her på sitet i starten af januar 2010!

Bo Blaksteen
Musiknørd.dk
Vi har idag sendt følgende skrivelse afsted til diverse netfora, produktionsselskaber og filmskoler:
---
"Musiknørd.dk er et nyt website der producerer videoklip med musikere, bands og andre musikpersonligheder. Vi søger en eller flere personer til klipning og redigering af vores videoer, der består af musiker-interviews, clinics, reportager, koncerter o.lign. Se eksempler på http://www.musiknoerd.dk
Da vi er et lille og ungt firma er der rig mulighed for medindflydelse - og meget frie rammer for kreativ udfoldelse. Firmaet består indtil videre af 3 personer, som nu i lidt over et år har arbejdet max på at stable et fedt projekt på benene. Grunden til at vi nu søger en videoklipper er, at det kunne være fedt med input udefra fra en der brænder for netop denne del af arbejdsprocessen. Vi er desuden nået til et punkt, hvor vi mangler hænder for at kunne indfri vores store ambitioner med websitet. Og det er her DU kommer ind i billedet.
Er du:
- God til at klippe/redigere video?
- Interesseret i musik?
- Hyggelig og inspirerende at arbejde sammen med?
Så kan vi tilbyde dig:
- Kreativt og progressivt samarbejde
- Stor medindflydelse og kreativ frihed
- Styrkelse af dit CV
Der er en sprudlende iværksætterånd i firmaet og et stort udviklingspotentiale. Vi har i det hele taget gang i et super fedt samarbejde, som vi glæder os til at byde dig velkommen i. Da Musiknørd.dk er et relativt nyt website er der desværre ingen penge i det endnu. Til gengæld kan vi tilbyde dig en del af kagen så snart der er overskud - og hvis det går rigtig godt med samarbejdet er vi også åbne for på sigt at tilbyde medejerskab af musiknørd.dk
Lyder dette interessant, så vil vi meget gerne høre fra dig på musiknord@gmail.com eller på tlf: 22994253.
Bedste hilsner
Musiknørd-teamet"
---
Hvis du kender nogen, der kender nogen, som kunne være interesseret må du meget gerne hjælpe os med at sprede rygtet...
God fredag!
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk

Vi er stævnet ud på en endeløs mission!
At interviewe alle spændende personer i det danske musikliv, der har noget at byde på, og som kunne være inspirerende for andre musikere at høre om og lære fra. Det er en ordentlig mundfuld, og vi gør os da heller ikke forhåbninger om at være færdige de første par år. Vi synes som udgangspunkt at der er utroligt mange interessante personer at tage fat i, men i hvilken rækkefølge og med hvilken vinkel?
Her kommer DU ind i billedet kære musiknørd!
Du har nu en direkte mulighed for at komme med forslag til de næste musiknørdinterview! Med hvert forslag må der gerne følge en begrundelse for valg af person, og idéer til spørgsmål og vinkler på interviewet. Det er selvfølgelig også i orden hvis du bare gerne vil se et interview med Laust Sonne, men ikke aner hvad du vil spørge ham om - ligesom det er i orden hvis du bare gerne vil have noget at vide om kompressorindstillinger eller melodisk mol, men ikke aner hvem vi skal spørge. Ligeledes er vi åbne for hvis du selv synes du har noget at tilbyde - jo mere specifikt og nørdet jo bedre...
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bo Garde Blaksteen
Musiknørd.dk
Vi har på det seneste drukket et par kander kaffe med Nicolai Schneekloth, grundlægger af Vintage & Rare, og fundet ud af at vi deler samme passion for instrumenter og musik, ligesom vi begge har givet os i kast med internetprojekter der udspringer af denne passion. Derfor vil vi nu indgå et samarbejde hvor vi hjælper hinanden med alt fra kontakter til idéer - og ikke mindst med udviklingen af egentlige applikationer til vores respektive websites.
Vintage & Rare er et website hvor man kan finde unikke instrumenter fra hele verden, først og fremmest via forhandlere der lægger deres lager op med billeder og beskrivelser så man kan søge på det.
Er du på jagt efter en gammel Strat eller en håndbygget krydsning mellem en Les Paul og en mandolin er det altså et rigtigt godt sted at starte...
Jeg glæder mig meget til at se hvor dette bærer hen...
Bo Garde Blaksteen
Musiknørd.dk
Så kører vores spritnye blog endelig... Den er blevet til i en hytte midt i de svenske skove under en af vores utallige bootcamps heroppe. Fremover vil man kunne følge med i løst og fast om, hvad der sker både under og over overfladen på musiknørd.dk - men lige nu er klokken 01:35 lørdag nat og vi har arbejdet i døgndrift siden fredag formiddag, så dette blogindlæg går nok mest over i historien for at være "det første"... og ikke... ja I ved hvad jeg mener... Godnat! Og på gensyn her på bloggen inden længe...
Jonas Jarlkov
Musiknørd.dk





