Om Musiknørd.dk

Musiknørd.dk er sitet...

  • hvor du kan se eksklusive videointerview med musikere, solister, bands, lydmænd og andre branchefolk; oprette din egen gratis musiknørdprofil; komme i kontakt med landets musikere og musikinteresserede; deltage i musiknørdede debatter via de mange musikfora; udvide dit netværk; købe og sælge brugt musikudstyr og kommentere på de mange videoer.
  • der kommer bag facaden på musikbranchen. Projektets initiativtagere Jonas Jarlkov og Bo Garde Blaksteen er selv aktive musikere og undervisere, og har begge fødder solidt plantet indenfor det danske musikermiljø. De har derfor adgang til steder og informationer som pressen og andre musikkanaler ikke har. På den måde kan der tegnes helt anderledes ærlige og interessante portrætter af det danske musikmiljø end man er vant til at se fra eksempelvis MTV, Boogie osv.
  • hvor førende musikere afslører tricks og knowhow omkring deres instrumenter, som øvrige musikere kan lade sig inspirere af.
  • der tager sig tid. Modsat tidens trend med klip hvert andet sekund i musikvideoer og interview, stiller musiknørd.dk dybdegående spørgsmål og lader musikerne tale ud. En central pointe er, at de interviewede fortæller om netop det, de aller helst vil tale om og har mest viden omkring. Der lyttes til den enkelte og dennes særlige kompetencer og viden. Vidensudveksling fra musiknørd til musiknørd.

Kontakt musiknørd.dk

Du er altid velkommen til at kontakte musiknørd.dk!

Fx med idéer til videoer, interview eller websitet, ris og ros, henvendelse angående annoncering på musiknørd.dk - eller bare for at høre mere om projektet.

E-mail: mail@musiknord.dk

Telefon: 22 99 42 53

CVR-nr: 31738784

Musiknørd-teamet er...

Bo Garde Blaksteen

Bo Blaksteen Bo er ansvarlig for sitets interview, videoproduktion, klaver- , guitar- og teorilektioner, design og idéudvikling. Ved siden af Musiknørd er Bo komponist, sangskriver og guitarist i “Stupid Quepith”. Han underviser i klaver og guitar, fungerer som booker, pianist, guitarist og korsanger i “Morphar & the Ladykillers”, er guitarist og sanger i “Maegaard/Blaksteen Duo”, og har en bachelorgrad i musikvidenskab & psykologi.

Jonas Jarlkov

Jonas Jarlkov Jonas er ansvarlig for sitets interview, videoproduktion, trommelektioner, design og idéudvikling. Ved siden af Musiknørd er Jonas aktiv trommeslager og trommeunderviser. Han har udgivet EP'en "Songs From The Night and Songs For Tonight" med "APOLLO" på Copenhagen Records i foråret 2009 og er også at finde bag trommerne på debutpladen, som udkommer til efteråret 2009. Han spiller desuden med bl.a. "Tattoo You" og “Morphar & the Ladykillers”, og har en bachelorgrad i psykologi.

Søren Krabbe

Søren Krabbe Søren er programmør, idéudvikler og ansvarlig for sitets funktionalitet. Han arbejder som IT-konsulent, er sitets førende datanørd og uddannet cand.merc.(dat).

Perry MacLeod Jensen

Perry MacLeod Jensen Perry er den nyeste og yngste nørd i teamet. Han står for klipning og redigering af sitets videoer. Ved siden af Musiknørd er Perry den ene halvdel af "The Brazierlights In The Window", livebassist i "White Emphasis" og guitarist m.m. i "Beautiful Beings". Han er sitets førende klippenørd og har gået 3 år på filmvæksthuset på "Station Next", hvor han blandt andet har været med til at klippe kortfilmene "Story" og "Andalusisk For Begyndere", som begge har vundet priser på internationale filmfestivaler.

NYT FRA TEAMET

Wow. Hvorfor finder jeg først nu ud af hvor fantastisk @Holtoug er? http://bit.ly/eUONbW #musiknørd Perry MacLeod Jensen for ca. 1 år siden

Rimelig cool nørde video hvor Moby viser hans kæmpe samling af trommemaskiner. http://bit.ly/9DSbUb #musiknørd Perry MacLeod Jensen for ca. 1 år siden

Har lige færdiggjort bogen om 90'ernes bedste album, så nu kaster jeg mig ud i 70'ernes bedste - Low. #musiknørd Perry MacLeod Jensen for ca. 1 år siden

RSS feed - Nye videoer Bliv ven med os på Facebook Følg os på Twitter
Om | Kontakt